Denne responsive løsning anbefaler jeg

I forlængelse af mit seneste indlæg om responsive design og e-handel på smartphones og phablets, har jeg modtaget flere spørgsmål på mail om: “Jamen, hvilken responsive e-handelsløsning anbefaler DU?”.

To forskellige responsive brugergrænseflader, én teknisk platform
Den bedste måde at besvare dette spørgsmål på, er ved at vise dette visuelt med udgangspunkt i et af verdens største sites – Amazon.com.

Jeg har testet deres hjemmeside og mobile løsninger forbindelse med udarbejdelse af min nye bog og de gør som følger:

responsive.løsning.jeg.anbefaler

Når du kommer ind på Amazon.com kan de se, hvilken type af enhed du tilgår siden med. Hvis du benytter din computer eller din tablet, så viser de dig én type brugergrænseflade og en anden brugergrænseflade, hvis du benytter din smartphone eller en phablet.

Responsive site til computer & tablet 
Hjemmesiden til computeren og tablets er responsiv, således at den kan blive større og mindre og på denne vis tilpasse sig alle typer af computere og tablets. Amazon.com har til dels optimeret løsningen, således at den er “Fat finger proof” (kan benyttes med en stor pegefinger), men kan godt gøre dette endnu bedre.

Hermed benyttes samme måde til at navigere, søge, bestille, etc. på tværs af computere og tablets.

Responsive site til smartphone og phablet 
På samme vis er hjemmesiden til smartphones og phablets responsiv på tværs af forskellige typer af smartphones og phablets, men løsningen er optimeret med en hel særskilt type af navigation, filtre, søgefunktion, bestillingsforløb, etc. som er optimal til smartphones og phablets.

Det er denne type af responsive e-handelsløsning jeg anbefaler mine kunder at bygge og det er også den type af løsning jeg beskriver i min nye bog.

Posted in Ikke kategoriseret.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *